Annonce
Selvom der alligevel er god tid til, at sneen falder, og julegaverne skal lægges under juletræet, så har det aldrig skadet nogen at planlægge i god tid. Når man både skal have styr på mad, gaver og invitationer, så er det altså en fordel at kunne gøre det over nettet, da der er mange redskaber til at gøre planlægningen lidt mere overskuelig.
Styr på julemaden
De fleste tager et par kilo på i løbet af julen, fordi der er så meget god mad at tage fra. Men hvis man ikke kan overskue at stå og bikse med en and til julefrokosten, kan det være en god idé at bestille julemad udefra. Der kan man få alt fra flæskesteg og and til rødkål og risalamande. Hvis man gerne vil prøve noget udover det sædvanlige, kan man også få en mere moderne julefrokost med nogle nye retter. Så hvis du vil fokusere mere på hyggen end madlavningen, kan du bestille julefrokosten udefra.
Elektronisk julekort
Det er ikke længere så in at sende fysiske breve, selvom det kan være hyggeligt. I dag kan man nemlig meget nemt sende elektroniske julekort. Der findes adskillige hjemmesider, hvorpå du kan designe dine egne julekort. Oftest kan man tilføje egne billeder, så der kan du passende sende et e-julekort med et billede af familien til moster Signe. En oplagt løsning til at spare penge og være god mod miljøet.
Find din fætters gaveønsker på nettet
Man ville jo lyve, hvis man sagde, gaver ikke er en stor del af julen. For det er det. Men når man skal til utallige julefrokoster og julesammenkomster, er der mange gaver at holde styr på i familien. Så hvorfor ikke gøre det nemmere for dig selv? Du og din familie kan f.eks. oprette et Google Docs, hvor I skriver de forskellige ønsker for hver familie og evt. tilføjer links og billeder. Så er I også sikre på, at det ikke er det forkerte, der bliver købt, og det er nemmere at holde styr på, hvem der ønsker hvad.
Der findes også en service som Ønskeskyen, hvor man kan oprette ønskesedler. Der skal du blot finde dit ønske og sætte linket ind, så klarer Ønskeskyen resten for dig. Det, som gør denne service rigtig smart er, at man kan sende ønskesedlen rundt til venner og familie. Men fordi man kan gå ind og reservere gaverne, så sørger man også for, at man ikke er to, der kommer til at købe den samme gave. Super smart!
discoverUrl | targetUrl | trackingUrl |
---|